35. Verden er ved at dulme sig selv ihjel med Jean Von Baden
Du lytter til podcasten via ENHED appen, som du kan downloade efter du har meldt dig ind i ENHED via hjemmesiden her.
“Hele verden er afhængig. Verden er ved at dulme sig selv ihjel” siger ugens gæst, Jean Von Baden, som er psykoterapeut, DJ & tidligere natklubejer.
Det her er en enorm fascinerende samtale med Jean, som selv er opvokset i en familie der misbrugte alkohol. Du får et sårbart, ærligt indblik i hans opvækst &hvordan han selv blev misbruger. Jean er i medierne blevet kaldt ‘kongen af det københavnske natteliv’. Men han deler ærligt sin nedtur & bagsiden i denne samtale.
Jean er nu psykoterapeut & misbrugskonsulent. Disse kompetencer giver samtalen en ekstra dybde, fordi Jean i samtalen omkring sin livsrejse, samtidig kan forklare & reflektere over begivenhederne & de menneskelige mekanismer.
Vi snakker blandt andet om fællesskaber, alkohol kultur, selv accept, det indre arbejde, ærlighed & det sidste kvarter snakker vi om, hvad man bør gøre som pårørende, til en der har et misbrug.

Du kan læse mere om Jean & hans arbejde som psykoterapeut via www.jeanvonbaden.com
Har du misbrug tæt på livet?
Så er der mange steder at hente hjælp. Blandt andet Fri af Misbrug, Dansk Misbrugsbehandling, Misbrugsportalen, Psykiatrifonden & mange flere.